Vi tilbyder et bredt udvalg af luftstyringsventiler

Hos ROYKON AS er vi specialister i dele og reservedele til pneumatiske systemer, hvorfor vi naturligvis har lageret fyldt med luftstyringsventiler. Luftstyringsventiler er typisk udformet i aluminium og kommer enten med gevindtypen BSPP eller MM. I vores udvalg finder du både luftstyringsventiler med enkeltvirkende og dobbeltvirkende styring. Samtidig tilbyder vi både luftstyrede og elektrisk styrede luftstyringsventiler, ligesom vi forhandler et vælg af modeller, der aktiveres manuelt gennem f.eks. et drejegreb, vippegreb, en fodventil eller en trykknap. Du finder desuden også luftstyringsventiler med mekanisk rullearm eller trykknap i vores sortiment. Vi forhandler bl.a. luftstyringsventiler fra mærket JELPC, der ligesom ROYKON har mere end 25 års erfaring med pneumatik, hvorfor produkterne altid leveres i højeste kvalitet. Hvis du søger en bestemt type luftstyringsventil kan du med fordel benytte vores filtreringssystem i venstre side. Her kan du f.eks. sortere efter type, gevind, aktiveringsmåde og lignende.

 

Køb luftstyringsventiler og reservedele hos ROYKON

Her hos ROYKON elsker vi at hjælpe med alt fra de helt simple til utroligt komplekse pneumatiske løsninger. Derfor sigter vi altid efter at have et tilpas bredt varesortiment til, at vi kan imødekomme selv de mest udfordrende opgaver. Vores luftstyringsventiler kommer i mange forskellige størrelser og typer, der bl.a. tæller 3/2, 4/2, 4/3, 5/2 og 5/3. Mange af luftstyringsventilerne her på siden holder til et maksimalt tryk på otte bar og fungerer i temperaturer fra 0 til 50 grader. Dette varierer dog fra model til model, hvorfor vi altid opfordrer dig til at klikke på det enkelte produkt for at læse en række yderligere specifikationer, der kan hjælpe dig til at vælge den helt rigtige luftstyringsventil. Her på siden finder du desuden en række reservedele til luftstyringsventiler, der bl.a. tæller skruer, brandplader, spoler og montageplader. Hvis du har brug for vejledning, er du altid velkommen til at kontakte os pr. telefon på +45 75 945 955 eller på mail [email protected].